• Kvinderne dominerer Københavns Kommune: Ny redegørelse har kortlagt ligestillingen

    Источник: BDK Borsnyt / 23 дек 2024 00:38:36   America/Chicago

    Københavns Kommune er Danmarks største. Men med tæt på 50.000 ansatte er Københavns Kommune også den største arbejdsplads i Danmark. Og den er kvindernes domæne. Syv ud af ti ansatte i kommunen er nemlig kvinder. Det viser en ny rapport, som Københavns Kommune netop har udgivet, kaldet Kønsligestillingsredegørelsen 2024, hvor de kortlægger ligestillingen både blandt borgere i kommunen og på kommunens arbejdsplads. I undersøgelsen redegør de selv for, at Danmark har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i verden – og det er også noget, der afspejles i Københavns Kommune. Kønsfordelingen er nemlig skæv i flere af de underliggende brancher i kommunen. Der er blandt andet en overvægt af kvinder i undervisning og sundhed, mens der på den anden side er en overvægt af mænd i bygge- og anlægsbranchen. Men det er ikke kun blandt sundhedspersonale, at der er et flertal af kvinder. Der er også et markant flertal af kvinder i administrationen og blandt akademikerne, der er ansat i kommunen. Ligestilling af ledere Men når det kommer til ligestilling af ledere, så er ratioen mere lig. Det har siden 2023 været et lovkrav, at offentlige og private virksomheder med 50 eller flere ansatte har et måltal for kønssammensætningen på de øverste ledelsesniveauer. Det har Københavns Kommune haft siden 2013, hvor det senest er blevet justeret i 2023. Målet har været, at der skal være mindst en 40/60 fordeling i køn. Og overordnet set bliver det opfyldt, viser Kønsligestillingsredegørelsen. Her ses det, at der på det øverste lederniveau – direktørniveauet – er 48 procent kvinder og 52 procent mænd. Også i forhold til ledere, der refererer til en direktør, er der en fordeling på 56 procent kvinder og 44 procent mænd. I de enkelte forvaltninger ses der dog nogle skævvridninger. På direktørniveauet opfylder alle syv forvaltninger måltallet for kønssammensætninger. Men i forhold til ledere, der refererer til en direktør, står det anderledes til i de syv forvaltninger. Her ses der kun, at måltallet bliver opfyldt i fire forvaltninger. Men en lige kønssammensætning er noget, man aktivt forsøger at understøtte i Københavns Kommune. I rapporten skriver Københavns Kommune selv, at de »for at understøtte kommunens måltal for kønssammensætningen på de øverste ledelsesniveauer har udviklet et topledertalentprogram, der skal frembringe en kønsbalanceret gruppe af toplederkandidater på tværs af Københavns Kommunes syv forvaltninger. Alle forvaltninger har deltaget aktivt i det fælles topledertalentprogram, der skal styrke en toplederpipeline og ligelig kønssammensætning på toplederniveau i Københavns Kommune«. https://www.berlingske.dk/metropol/kvinderne-dominerer-koebenhavns-kommune-ny-redegoerelse-har-kortlagt
Опубликовать